HPV

På apoteket kan du blive vaccineret mod HPV, hvis du er over 15 år.

1500 KR

+ VACCINATIONSGEBYR 99 KR. pr. dose.

Hvad er HPV?

HPV står for Human Papillomavirus, og det er en type virus, der kan inficere hud og slimhinder i kroppen, og kan ramme både mænd og kvinder.

Der findes mere end 100 forskellige typer af HPV, og nogle af dem kan forårsage infektioner, der kan føre til alvorlige helbredsproblemer, såsom kræft i livmoderhalsen, kønsorganer samt anus. HPV er en af årsagerne til kræfttyper i mundsvælget (mandlerne, bagerste del af tunge og den bløde gane). Vaccinen mod HPV beskytter mod syv typer HPV, som er ansvarlig for op mod 90 % af alle livmoderkræft tilfælde. Vaccinen beskytter ydermere mod to typer af HPV (type 6 og 11), som er ansvarlig for op mod 90 % af kondylomer.

Hvordan smitter HPV?

HPV smitter primært ved seksuel kontakt, men det kan også spredes via andre former for kontakt.

Symptomer

HPV kan forårsage en række symptomer, men mange mennesker, der har HPV, vil ikke opleve nogen symptomer overhovedet. Kvinder anbefales at følge screeningsprogram for livmoderhalskræft, også selv om de er vaccineret.

Det mest almindelige symptom på HPV er kondylomer eller kønsvorter. Dette er en type vorte, som viser sig på eller omkring kønsorganerne eller anus. Kondylomer kan være flade eller forhøjede og kan ligne blomkålslignende klumper.

Behandling af HPV og forebyggelse af HPV

Der er ingen kur mod HPV-infektion, men der er lokale behandlingsmuligheder tilgængelige for at lindre symptomer og forhindre komplikationer.

Der er en HPV-vaccine, som kan beskytte mod visse typer af HPV-infektioner, der kan føre til kræft og vorter. Vaccinen er mest effektiv, når den gives før seksuel debut. Vaccinen kan også gives til personer, der allerede er seksuelt aktive. Du skal ikke testes for HPV inden vaccination.

Vaccinen giver ikke beskyttelse mod de HPV-typer, som man allerede er smittet med. Derfor bør kvinder fortsat følge det almindelige screeningsprogram for livmoderhalskræft.

Kan jeg blive vaccineret på apoteket mod HPV?

Du kan blive vaccineret mod HPV på udvalgte apotekere, hvis du er over 15 år.

Vaccinen tilbydes både til mænd og kvinder.

Vaccinen er en del af børnevaccinationsprogrammet, og tilbydes gratis til børn under 18 år hos egen læge. På apoteket kan børn ikke blive vaccineret mod HPV som led i børnevaccinationsprogrammet. Læs mere her (https://www.ssi.dk/vaccinationer/boernevaccination/vaccination-mod-livmoderhalskraeft)

3 stk
Antal doser
0 + år
Beskyttelsesvarighed (formentlig ikke behov for booster)

Hvordan gives vaccinen?

Vaccinen gives som en injektion i skuldermusklen. Der gives 3 vaccinationer (injektioner) i alt.

Anden dosis gives to måneder efter første dosis, og tredje dosis gives 4 måneder efter anden dosis.

Det vil sige at efter 6 måneder er man færdigvaccineret. Aktuelt er der ikke anbefaling om boostervaccination efter fuldført program, beskyttelsen anses for langvarig.

Beskytter vaccinen mod alle typer af HPV-Virus

På apoteket tilbydes vaccination med den vaccine, som beskytter mod flest HPV-typer.

Den beskytter mod HPV-typerne: 6, 11, 16, 18, 31, 33, 45, 52 og 58.

Efter fuldført vaccinationsprogram (tre doser) forventes beskyttelsen at være langvarig og mindst 10 år. Vaccinen giver ikke beskyttelse mod de HPV-typer, som man allerede er smittet med. Derfor bør kvinder fortsat følge det almindelige screeningsprogram for livmoderhalskræft.

Jeg er tidligere vaccineret mod HPV

Vaccinen gives som en injektion i skuldermusklen. Der gives 3 vaccinationer (injektioner) i alt.

Anden dosis gives to måneder efter første dosis, og tredje dosis gives 4 måneder efter anden dosis.

Det vil sige at efter 6 måneder er man færdigvaccineret.

Kan mit barn blive vaccinere mod HPV på apoteket

Børn over 15 år kan blive vaccineret mod HPV på apoteket. Bemærk at vaccinerne ikke tilbydes som et led i børnevaccinationsprogrammet.

Hvilke grupper er dækket af tilbud om gratis vaccination?

  • Piger fra 12 år
  • Drenge der er fyldt 12 år den 1. juli 2019 eller senere (det vil sige født 1. juli 2007 eller senere).
For ovenstående gælder tilbuddet indtil de fylder 18 år.

Gravide og ammende

Gravide og ammende kan ikke blive vaccineret på apoteket men henvises til egen læge for særskilt vejledning.

Hvornår kan du ikke blive vaccineret

Hvis du er syg og har feber, udskydes vaccinationen til du er rask

Hvis du tidligere har haft alvorlige bivirkninger ved vaccination eller har alvorlig allergi over for et eller flere af indholdsstofferne i vaccinen, kan du ikke blive vaccineret på apoteket. I stedet henviser vi til konsultation hos egen læge.

Bivirkninger

Det er almindeligt at opleve rødme, hævelse og ømhed på injektionsstedet. Derudover kan du opleve forbigående bivirkninger i form af utilpashed, som feber og hovedpine. Det er sjældent, at der opleves andre bivirkninger.

Scroll to Top