Pas ekstra godt på hinanden

Stivkrampe & Difteri

Er det mere end 10 år siden, du sidst er vaccineret mod stivkrampe og difteri (diTeBooster eller fuldført børnevaccinationsprogram), kan du blive vaccineret på et af de apoteker, der tilbyder ydelsen. Du bestemmer selv, hvornår det passer dig at blive vaccineret. Se det enkelte apoteks hjemmeside for information og åbningstider. 

Se hvor du kan blive vaccineret mod stivkrampe & difteri i din region

Pris

kr 275
  • + vaccinationsgebyr 99 kr

Om stivkrampe

 Type infektion: 

  • Bakterie, der producerer et giftstof, som forårsager de karakteristiske symptomer ved sygdommen. 
 

Forekomst og hyppighed: 

  • Findes overalt i verden. 1 million tilfælde årligt på verdensbasis. I DK 0-2 tilfælde årligt. 
 

Smittevej: 

  • Findes i jord overalt i naturen. 
  • Risiko ved historik med sår og derved mulig smitte, intravenøst misbrug, brandsår eller operationssår.  
 

Inkubationstid: 

  • Fra få dage til flere mdr. 
 

Sygdomsbillede: 

  • Stivhed i muskler og spasticitet. Typisk først i hals- og kæbemuskulaturen, stivhed i nakken og andre muskler, synke- og tyggebesvær. Patienten er vågen og klar gennem hele sygdomsforløbet. Slutteligt kan der opstå svigt af vejrtrækning grundet spasmer i strubelåg og lungemuskler. Alvorlige komplikationer som hjertestop og respirationsstop. 
 

Behandling:  

  • Tetanus-anti-toxin (TIG) og antibiotikabehandling samt sårrens. Forhindrer kramper og sikrer vejrtrækning. 
 

Forebyggelse:  

  • Primær vaccination som barn i børnevaccinationsprogrammet. 
  • Booster efterfølgende resten af livet hvert 10. år. 
  • Gives på apoteket fra 15 år. 

Om difteri

Type infektion:

  • Bakterie, som producerer et giftstof (toxin). Giver akut luftvejsinfektion.  

 

Forekomst og hyppighed: 

  • Infektionen findes især, hvor befolkningen ikke er vaccineret. Alvorlig og med en høj dødelighed. 

Smittevej: 

  • Dråbesmitte og sjældent via sår. 

Inkubationstid: 

  • Oftest to til fem dage. 

Sygdomsbillede: 

  • Lokale symptomer: halssmerter, hoste og besvær med at trække vejret pga. tykke belægninger. Feber og slaphed, mathed og lammelser i nervesystemet. Kan give hjerteproblemer med risiko for hjertestop. 

Behandling: 

  • Difteri-anti-toxin og behandling med antibiotika. Behandling for følger, såsom nervelammelser og hjertearytmier. 

Forebyggelse: 

  • Primær vaccination som barn i børnevaccinationsprogrammet. 
  • Booster efterfølgende resten af livet hvert 10. år. 
  • Gives på apoteket fra 15 år.