TBE-vaccination

Beskyt dig om flåtbåren hjernebetændelse

Skal du på ferie eller opholder dig i et område med risiko for TBE. Du kan blive vaccineret på mere end 180 apotekere over hele landet af sundhedsfaglig uddannet apotekspersonale.

Hvad er TBE?

TBE (Tick-Borne Encephalitis) er en virusinfektion, der overføres til mennesker
via bid fra smittede flåter. På dansk kaldes sygdommen flåtbåren
hjernebetændelse.
Mange smittede får ingen eller kun milde influenzalignende symptomer. Hos nogle udvikler sygdommen sig til betændelse i hjernehinderne eller hjernen, som kan kræve hospitalsbehandling og i nogle tilfælde medføre langvarige følger.

Der findes ingen behandling, som kan fjerne TBE-virus. Behandlingen består alene i at lindre symptomerne. TBE kan forebygges med vaccination.

TBE-virus findes hovedsageligt i nogle dele af Europa og Asien.

Bliv vaccineret dit lokale apotek

Voksne og børn fra 9 år kan blive vaccineret mod TBE på mere end 180 apoteker fordelt over hele landet. På udvalgte apoteker tilbydes vaccination også til børn fra 3 år.Vaccinatørerne er sundhedsfagligt uddannet apotekspersonale.

Vaccination anbefales til personer, som

  • Jævnligt opholder sig i områder, hvor der er kendt TBE-smitte i flåter
  • Arbejde eller hyppige aktiviteter (løb, jagt mv.) i naturen på forskellige lokationer

Vaccinationsprogrammet mod TBE består af tre vaccinationer:

  • 1. dosis: Ved opstart.
  • 2. dosis: 1-3 måneder efter første dosis.
  • 3. dosis: 5-12 måneder efter anden dosis.

Beskyttelse opnås ca. 2 uger efter anden dosis. Den tredje dosis sikrer en længerevarende beskyttelse. Ved fortsat risiko anbefales revaccination efter 3 år og herefter hvert 3.-5. år, afhængigt af alder.

Hvis du ønsker hurtigere beskyttelse, kan anden dosis gives allerede 14 dage efter første dosis.

Hvor findes TBE?

TBE-virus findes hovedsageligt i nogle dele af Europa og Asien. Kortet viser
udbredelsen af TBE i Europa og Asien. Lysegrønt markerer lande, hvor TBE er påvist, mørkegrønt viser specifikke regioner med bekræftet TBE-smitte, mens grå områder er uden kendt TBE-risiko.

Se nærmere hvor TBE er fundet i Europa

Kilde: Pfizer

Risikoområder i Danmark

Kendte risikoområder: Afgrænsede risikoområder* Mulige risikoområder**
  • Allerød (Tokkekøb Hegn)
  • Bornholm
  • Egedal (Ganløse Ore/Egede)
  • Furesø (Jonstrup Vang)
  • Gribskov (Gribskov Nødebo)
  • Hillerød (Brødeskov, Store Dyrehave)
  • Halsnæs (Tisvilde Hegn, Ølsted)
  • Hørsholm
  • Odsherred (Veddinge Bakker)
  • Randers (Fussing Sø)
  • Lyngby-Taarbæk
  • Fredensborg
  • Furesø
  • Helsingør
  • Rudersdal
  • Vordingborg
  • Faxe

* Områder, som SSI vurderer kan udgøre en risiko, baseret på påviste tilfælde siden 2021 i de sammenhængende skovområder i Nordsjælland, beliggende i følgende kommuner

**(Et eller flere afgrænsede risikoområder pga. optræden af sporadiske tilfælde i følgende kommuner):

Ofte stillede spørgsmål om TBE

Om TBE

Hvordan smitter TBE?

Mennesker kan få TBE ved at blive bidt af en inficeret flåt. Flåten overfører virus umiddelbart efter den har bidt.

Symptomer på TBE

Symptomer på TBE varierer fra milde til alvorlige.

Almindelige symptomer:

  • Feber
  • Hovedpine
  • Træthed
  • Muskel- og ledsmerter
  • Kvalme og/eller opkast
  • Stiv nakke
  • Lysskyhed

I sjældne og mere alvorlige tilfælde kan TBE føre til hjernebetændelse, som kan medføre alvorlige og livstruende symptomer som alvorlig hovedpine, kramper, bevidstløshed, bevægelsesproblemer, åndedrætsproblemer og hjerteproblemer.

Der findes ingen behandling mod TBE udover symptombehandling.

Hvad er forskellen på TBE og Borrelia?

TBE

  • Virus: TBE-virus (Tick-borne encephalitis)
  • Asymptomatisk eller influenza-lignende symptomer, efterfulgt af neurologiske symptomer og hjernebetændelse hos nogle patienter
  • Overføres ved flåtbid, men fra inficerede dyr til flåter og derefter til mennesker
  • I perioden 2013-2018 er der i Danmark påvist 27 tilfælde af TBE. I Sverige er tallene højere.
  • Behandling: Ingen specifik antiviral behandling til rådighed. Symptomatisk behandling
  • Vaccination og forebyggelse af flåtbid

Borrelia

  • Bakterie: Borrelia burgdorferi
  • Rødt udslæt, feber, træthed og evt. neurologiske symptomer ved neuroborreliose
  • Overføres ved flåtbid fra smittede flåter
  • Omkring 5.000 tilfælde årligt, hvor 200 tilfælde udvikler sig til neuroborreliose
  • Behandling: Antibiotika
  • Forebyggelse af flåtbid, der findes ingen vaccination mod borrelia

Forebyggelse af TBE

Forebyggelse af TBE

Den bedste måde at undgå infektion med TBE er ved at undgå flåtbid. Det kan gøres ved at tage forholdsregler for at beskytte sig selv, når man opholder sig i områder, hvor TBE-virus er udbredt:

  • Brug af beskyttende tøj, såsom langærmede trøjer, lange bukser og lukkede sko. Det kan være en god ide, at tøjet er i lyse farver, da man derved lettere kan opdage flåterne på tøjet
  • Brug af insektspray
  • Tjek dig selv for flåter. Flåter kan sidde over alt på kroppen, men især på varme og fugtige områder, som under armene, omkring taljen og i håret
  • Brug flåtbeskyttende midler til kæledyr

Man kan også blive vaccineret mod TBE og herved opnås en beskyttelse på op til 99% efter fuldført grundvaccinationsprogram.

Vaccination og beskyttelse

Hvor stor beskyttelse mod TBE opnås ved vaccination?

Beskyttelsen mod TBE er efter 2. dosis 95% og efter 3. dosis 99%. Vaccinen beskytter kun mod TBE, og derfor er det vigtigt, at man stadig tager forholdsregler, når man opholder sig i områder med flåter.

Beskytter TBE-vaccinationen også mod andre flåtoverførte sygdomme?

Nej, vaccinen beskytter kun mod TBE, og derfor er det vigtigt man stadig tager forholdsregler, når man opholder sig i områder med flåter.

Hvor længe varer beskyttelsen?

Efter vaccination med 3 doser opnås 3 års beskyttelse. Herefter skal man have en booster-vaccination for at opnå fuld beskyttelse.

Booster-vaccination gives hvert 5. år for personer <60 år, og hvert 3. år for personer >60 år for at bibeholde fuld beskyttelse.

Læs mere om TBE fra SSI her: SSI · Sygdomsleksikon TBE

Vaccinationsforløb

Grundvaccination består af tre stik:

  1. 1. STIK
    Når du starter vaccinationsforløbet
  2. 2. STIK
    1–3 måneder efter første stik
  3. 3. STIK
    5–12 måneder efter andet stik afhængigt af vaccinen

Beskyttelse

Efter afsluttet grundvaccination forventes beskyttelse mod TBE i 3–5 år, afhængigt af vaccinen.

Boostervaccination

For at bevare beskyttelsen anbefales en booster, første gang 3 år efter afsluttet grundvaccination.

Gravide og kontraindikationer

Gravide

Det er ikke muligt for gravide at blive vaccineret på apoteket. Det skyldes, at vaccinen kun bør anvendes under graviditet, når lægen vurderer, at fordelen ved vaccination opvejer de mulige risici for fosteret/babyen.

Vi henviser derfor til egen læge, hvis man ønsker vaccination mod TBE.

Hvornår kan du ikke blive vaccineret

Hvis du er syg og har feber, udskydes vaccinationen, til du er rask.

Hvis du tidligere har haft alvorlige bivirkninger ved vaccination mod TBE eller har alvorlig allergi over for et eller flere af indholdsstofferne i vaccinen, kan du ikke blive vaccineret på apoteket.

Kan et barn på 1 år blive vaccineret mod TBE?

Vaccinen kan bruges til børn fra 1 år. På apoteket kan børn fra 3 år blive vaccineret mod TBE på udvalgte apoteker.

Børn i alderen 1 år til og med 2 år henvises til egen læge.

Bivirkninger

Bivirkninger

Det er almindeligt at opleve rødme, hævelse og ømhed på injektionsstedet. Derudover kan du opleve forbigående bivirkninger i form af utilpashed, som feber og hovedpine. Det er sjældent, at der opleves andre bivirkninger.

→ Find dit nærmeste apotek og book en tid

Vaccinationsforløb

Grundvaccination består af tre stik:

Apovac tilbyder diverse vaccinationsydelser på tilknyttede apoteker.

1. STIK

Når du starter vaccinationsforløbet

Apovac tilbyder diverse vaccinationsydelser på tilknyttede apoteker.

2. STIK

1–3 måneder efter første stik

Apovac tilbyder diverse vaccinationsydelser på tilknyttede apoteker.

3. STIK

5–12 måneder efter andet stik afhængigt af vaccinen

Beskyttelse

Efter afsluttet grundvaccination forventes beskyttelse mod TBE i 3–5 år, afhængigt af vaccinen.

Boostervaccination

For at bevare beskyttelsen anbefales en booster, første gang 3 år efter afsluttet grundvaccination.

Hvad er forskellen på TBE og Borrelia?

TBE

Borrelia