På apoteket kan du fra d. 1. oktober 2022 nemt, trygt og uden tidsbestilling blive vaccineret mod influenza.
Som egenbetaler koster vaccinen 199 kr.
Influenza er en virus, som kan ramme os alle.
Risikoen for smitte er størst i vintermånederne fra omkring december til marts. Det er særligt ældre over 65 år samt personer med visse kroniske sygdomme og gravide, som er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb. Influenzavaccination kan være med til at nedsætte risikoen for smitte og udvikling af alvorlig sygdom. Influenzavaccination er gratis for personer over 65 år og personer i risikogruppe* og kan tilkøbes for personer under 65 år, der er uden for risikogruppe for 199 kr.
Bemærk, at det i år kun er apotekerne i Region syd og Region H samt visse apoteker i Region Sjælland, som tilbyder influenzavaccination til personer i risikogruppe. I de øvrige regioner henvises personer i risikogruppe til de praktiserende læger eller regionens vaccinationscentre.