Stivkrampe og difteri

Er det mere end 10 år siden, du sidst er vaccineret mod stivkrampe og difteri, kan du blive vaccineret på udvalgte apoteker.

275 KR.

Gebyr 99 KR.
Prisen er pr. dosis.

Hvad er stivkrampe og difteri?

Stivkrampe er en alvorlig infektion, som forårsages af bakterien Clostridium tetani. Bakterien findes på jord, og den kommer ind i kroppen via sår og rifter. Bakterien udskiller et giftstof, som påvirker nervesystemet og medfører muskelkramper og muskelstivhed. Infektionen kan være livstruende, hvis vejrtrækningsmusklerne bliver påvirket.

Difteri er en luftvejsinfektion, som skyldes bakterien Corynebacterium diphteriae. Bakterien overføres via hoste, nys, spyt eller sår fra en person, som bærer bakterien. Bakterien udskiller et giftstof, som kan forårsage alvorlig påvirkning af muskler, hjerte og nerver samt give nyreskade. Sygdommen kan give lammelser og være dødelig. 

Man er ikke immun over for stivkrampe eller difteri efter endt infektion. Derfor anbefales vaccination mod stivkrampe og difteri hvert 10. år.

Symptomer

Symptomer på stivkrampe:

  • Muskelkramper i ansigtet
  • Synkebesvær
  • Stivhed eller smerter i muskler omkring nakke, skuldre eller ryg
  • Tiltagende stivhed i tyggemusklerne

Der går oftest 3-14 dage fra smitte til man får symptomer på stivkrampe. Symptomerne kan vare fra få uger til flere måneder.

Symptomer på difteri er:

  • Pludselig opstået halsbetændelse med synkebesvær og feer
  • Tykke hvidlige/grålige belægninger på mandler, den bløde gane og bagsiden af svælget
  • Hævede, ømme kirtler på halsen, som kan være så voldsomme, at det giver vejrtrækningsbesvær

Der går oftest 2-5 dage efter smitte til at man får symptomer på difteri.

Behandling

Det er muligt at blive behandlet for stivkrampe eller difteri, og det er vigtigt, at infektionen behandles tidligt. Behandlingen kræver oftest indlæggelse på intensivafdeling, hvor man bliver behandlet med antibiotika (for at dræbe den pågældende bakterie) og antitoksin (for at neutralisere giftstoffet). Behandling af stivkrampe suppleres også med medicin for at stoppe kramperne.

Du kan blive vaccineret mod difteri og stivkrampe på apoteket

Du kan blive vaccineret på apoteket, hvis det er mere end 10 år siden, du sidst blev vaccineret mod stivkrampe og difteri eller fuldførte børnevaccinationsprogrammet.

Hvis du er i tvivl om, hvornår du sidst er blevet vaccineret, så kan du via sundhed.dk tjekke, hvornår du tidligere er blevet vaccineret. Vaccinen mod stivkrampe og difteri hedder diTeBooster eller diTekiBooster. Du er også velkommen til at henvende dig på et apotek, som tilbyder vaccination.

En vaccination mod stivkrampe og difteri har en beskyttelsestid på 10 år efter re-vaccination.

1 vaccination
Antal doser
0 år
Beskyttelsesvarighed

Hvornår skal mit barn re-vaccineres mod stivkrampe og difteri?

I børnevaccinationsprogrammet tilbydes grundvaccination og første boostervaccination mod difteri og stivkrampe. Grundvaccinationen består af tre vaccinationer, når barnet er hhv. 3, 5 og 12 måneder, og boostervaccinationen tilbydes, når de er 5 år. Vaccinationer i børnevaccinationsprogrammet gives via egen læge.

På apoteket kan dit barn blive re-vaccineret efter 10 år – dvs. omkring 15-årsalderen. Efter vaccinationen er dit barn beskyttet i 10 år.

Hvordan gives vaccinen?

Vaccinen gives som en injektion i skuldermusklen.

Gravide og ammende

Det er ikke muligt for gravide eller ammende at blive vaccineret på apoteket. Det skyldes, at vaccinen kun bør anvendes under graviditet og amning, når lægen vurderer at fordelen ved vaccination opvejer de mulige risici for fosteret/babyen. 

Vi henviser derfor til egen læge, hvis man ønsker vaccination mod stivkrampe og difteri.

Hvornår kan du ikke blive vaccineret

Hvis du er syg og har feber, udskydes vaccinationen til du er rask.

Hvis du tidligere har haft alvorlige bivirkninger ved vaccination mod stivkrampe og difteri eller har alvorlig allergi over for et eller flere af indholdsstofferne i vaccinen, kan du ikke blive vaccineret på apoteket. 

Bivirkninger

Det er almindeligt at opleve rødme, hævelse og ømhed på injektionsstedet. Derudover kan du opleve forbigående bivirkninger i form af utilpashed, som feber og hovedpine. Det er sjældent, at der opleves andre bivirkninger.

Scroll to Top