Er det mere end 10 år siden, du sidst er vaccineret mod stivkrampe og difteri, kan du blive vaccineret på udvalgte apoteker.
Stivkrampe er en alvorlig infektion forårsaget af bakterien Clostridium tetani, som findes i jorden og indtræder i kroppen via sår. Bakterien udskiller et giftstof, der påvirker nervesystemet og forårsager muskelkramper og stivhed. I starten ses især kramper af ansigtsmuskulaturen og tyggemusklerne, dernæst rammes typisk nakke, ryg og skulder. Infektionen kan være livstruende, især hvis vejrtrækningsmusklerne påvirkes.
Difteri er en luftvejsinfektion, som skyldes bakterien Corynebacterium diphteriae. Bakterien overføres ved dråbeinfektion f.eks. via hoste, nys, fælles brug af drikkevarer eller kys fra en person, som bærer bakterien. Corynebacterium diphteriae forårsager betændelse i slimhinden især i svælget og luftvejene, og den producerer et giftstof, der kan forårsage sygdom i hjertet, muskler, nyrer og nervesystemet. Infektion med difteri kan også give betændte hudsår. I værste tilfælde kan infektionen føre til blokerede luftveje, hvis slimhinden hæver voldsomt op, eller der kan opstå lammelser, hvis bakterien spredes med blodet og rammer nervesystemet.
Man er ikke immun over for stivkrampe eller difteri efter endt infektion. Derfor anbefales vaccination mod stivkrampe og difteri hvert 10. år.
Symptomer på stivkrampe:
Der går oftest 3-14 dage fra smitte til man får symptomer på stivkrampe. Symptomerne kan vare fra få uger til flere måneder.
Symptomer på difteri er:
Der går oftest 2-5 dage efter smitte til, at man får symptomer på difteri.
Det er muligt at blive behandlet for stivkrampe eller difteri, og det er vigtigt, at infektionen behandles tidligt. Behandlingen kræver oftest indlæggelse på intensivafdeling, hvor man bliver behandlet med antibiotika (for at dræbe den pågældende bakterie) og antitoksin (for at neutralisere giftstoffet). Behandling af stivkrampe suppleres også med medicin for at stoppe kramperne.
Du kan blive vaccineret på apoteket, hvis det er mere end 10 år siden, du sidst blev vaccineret mod stivkrampe og difteri eller fuldførte børnevaccinationsprogrammet.
Hvis du er i tvivl om, hvornår du sidst er blevet vaccineret, så kan du via sundhed.dk tjekke, hvornår du tidligere er blevet vaccineret. Du er også velkommen til at henvende dig på et apotek, hvor vaccination tilbydes.
En vaccination mod stivkrampe og difteri har en beskyttelsestid på 10 år efter re-vaccination.
I børnevaccinationsprogrammet tilbydes grundvaccination og første boostervaccination mod difteri og stivkrampe. Grundvaccinationen består af tre vaccinationer, når barnet er hhv. 3, 5 og 12 måneder, og boostervaccinationen tilbydes, når de er 5 år. Vaccinationer i børnevaccinationsprogrammet gives via egen læge.
På apoteket kan dit barn blive re-vaccineret efter 10 år – dvs. omkring 15-årsalderen. Efter vaccinationen er dit barn beskyttet i 10 år.
Vaccinen gives som en injektion i skuldermusklen.
Det er ikke muligt for gravide at blive vaccineret på apoteket. Det skyldes, at vaccinen kun bør anvendes under graviditet, når lægen vurderer, at fordelen ved vaccination opvejer de mulige risici for fosteret/babyen.
Vi henviser derfor til egen læge, hvis man ønsker vaccination mod stivkrampe og difteri?.
Hvis du er syg og har feber, udskydes vaccinationen, til du er rask.
Hvis du tidligere har haft alvorlige bivirkninger ved vaccination mod stivkrampe og difteri eller har alvorlig allergi over for et eller flere af indholdsstofferne i vaccinen, kan du ikke blive vaccineret på apoteket.
Det er almindeligt at opleve rødme, hævelse og ømhed på injektionsstedet. Derudover kan du opleve forbigående bivirkninger i form af utilpashed, som feber og hovedpine. Det er sjældent, at der opleves andre bivirkninger.