Covid-19

På apoteket kan du nemt og trygt blive vaccineret mod Covid-19.

Risiko for Covid-19

Risikoen for alvorligt sygdomsforløb ved COVID-19 stiger med alderen samt hos personer med visse kroniske sygdomme eller svækket immunforsvar. Derudover ses der generelt flere smittetilfælde i vintermånederne, hvor luftvejsinfektioner spreder sig lettere.

 

Hvad er Covid-19?

COVID-19 er en infektionssygdom forårsaget af coronavirus, som kan medføre mild til alvorlig sygdom. Risikoen for at blive alvorligt syg er højere hos ældre, personer med svær overvægt (BMI over 35) og personer med visse kroniske sygdomme eller svækket immunforsvar. Sundhedsstyrelsen vurderer ikke længere graviditet i sig selv som en risikofaktor. Gravide med kronisk sygdom eller andre risikofaktorer anbefales vaccination på linje med andre under 65 år, og vaccinen kan gives i alle trimestre. Raske gravide kan vælge vaccination efter eget ønske; det er ikke en anbefaling fra Sundhedsstyrelsen

Vaccination mod Covid-19

Vaccination reducerer risikoen for alvorlig sygdom og beskytter særligt personer i øget risiko. Vaccinerne opdateres løbende, så de matcher de varianter, der forventes at cirkulere i sæsonenHos Apovac kan alle fra 12 år blive vaccineret mod Covid-19 mod betaling. Prisen er 925 kr. pr. person, og vi tilbyder vaccination året rundt.

Hvordan gives vaccinen?

Vaccinen gives som én injektion i overarmen, og der opnåes beskyttelse mod Covid-19 i løbet af 2 uger.Vaccinationen tager få minutter og kan også kombineres med andre sæsonvaccinationer.