Skal du ud og rejse, så læs mere på rejseapoteket.dk

Lungebetændelse

Pneumokokker kan medføre alvorlig sygdom i form af lungebetændelse, meningitis og blodforgiftning. 60.000-70.000 danskere bliver hvert år ramt af lungebetændelse, og i 2023 blev over 600 danskere indlagt med meningitis og/eller blodforgiftning. Pneumokokker kan forebygges bl.a. med vaccination. 

Hvad er lungebetændelse?

Bakterien Streptococcus pneumoniae, også kendt som pneumokokker, kan forårsage både alvorlige og mindre alvorlige sygdomme, især hos personer med nedsat immunforsvar, børn og ældre. 

Bakterierne kan spredes fra person til person med dråber fra nys og hoste eller ved direkte fysisk kontakt. På nuværende tidspunkt kender man til over 100 forskellige typer af pneumokokker. 

Symptomer

Pneumokokker kan forårsage forskellige sygdomme, især hos personer med nedsat immunforsvar, børn og ældre. Disse sygdomme kan opstå som følge af infektion med pneumokokker: 

  • Lungebetændelse: Pneumokokker er en almindelig årsag til bakteriel lungebetændelse, hvilket kan resultere i symptomer som feber, hoste, åndenød og brystsmerter. Ca. 48.000 bliver hvert år indlagt med lungebetændelse i Danmark, og pneumokokker er den hyppigste årsag til indlæggelseskrævende lungebetændelse hos voksne. 
  • Meningitis: Pneumokokker er en af de bakterier, der kan forårsage meningitis, hvilket kan have alvorlige konsekvenser, herunder neurologiske problemer. 
  • Blodforgiftning (sepsis): Infektion med pneumokokker i blodbanen kan føre til sepsis, en alvorlig tilstand med potentielt dødelige konsekvenser. 
  • Øreinfektioner: Pneumokokker kan forårsage øreinfektioner, især hos børn, hvilket kan føre til ørepine, nedsat hørelse og i nogle tilfælde væske i øret. 
  • Bihulebetændelse: Infektion med pneumokokker kan involvere bihulerne og forårsage symptomer som trykken, hovedpine og næseflåd. 

Behandling

Behandlingen af infektion med pneumokokker kan omfatte antibiotika, og i alvorlige tilfælde kan indlæggelse og overvågning på hospital blive nødvendigt. 

Vaccination mod pneumokokker (1)

Sygdom på grund af pneumokokker kan bl.a. forebygges med vaccination. Vaccination mod pneumokokker anbefales især til ældre voksne, personer med visse kroniske sygdomme som fx diabetes, KOL og hjertesygdomme, personer med nedsat immunforsvar og dem i risiko for alvorligt sygdomsforløb af andre årsager.

Vaccination med pneumokokker på apoteket gives som en enkelt dosis, der giver beskyttelse i op til 6 år.

Antal doser
1
Beskyttelsesvarighed
0 år

Vaccination mod pneumokokker (2)

Vaccination beskytter mod 20 typer af pneumokokbakterier, som kan forårsage alvorlige infektioner som lungebetændelse, blodforgiftning og meningitis. Den er særligt vigtig for personer over 65 år, men også relevant for folk under 65, som har øget risiko for sygdomme forårsaget af pneumokokker. Dette inkluderer personer med kroniske sygdomme som hjerte- eller lungesygdomme, diabetes eller svækket immunforsvar.

Vaccinen mindsker risikoen for at udvikle alvorlige og livstruende komplikationer. Man anbefaler ikke revaccination, da vaccinen giver en langvarig beskyttelse, formentlig livslang. 

Kan mit barn bliver vaccineret mod lungebetændelse?

Nej, vaccination mod pneumokokker er med i børnevaccinationsprogrammet, som varetages af egen læge og tilbydes gratis til børn på 3, 5, og 12 måneder. 

Hvordan gives vaccinen?

Vaccinen gives som en injektion i skuldermusklen.

Vaccination med klausuleret tilskud

Personer under 18 år med:
 
  • Cyanotiske hjertesygdomme
  • Hjerteinsufficiens
  • Palliativ operation for hjertesygdom
  • Hæmodynamisk betydende residua efter hjerteoperation
  • Kronisk lungelidelse (fx cystisk fibrose)
  • Hypodynamisk respirationsinsufficiens
  • Nefrotisk syndrom
  • Immundefekter, eksklusiv agammaglobulinæmi og SCID (svær kombineret immundefekt).
Personer under 65 år med:
 
  • Udført eller planlagt fjernelse af milten (splenektomi)
  • Manglende miltfunktion (fx efter stråling)
  • Organtransplantation
  • Cochlear implantation
  • Stamcelletransplantation
  • Liquorlækage
  • Tidligere invasiv pneumokoksygdom
  • Immunsuppression (fx ved HIV-infektion eller lymfom)
  • Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) med FEV1 på mindre end 40 % af forventet
Personer på 65 år eller derover:
 
  • Alle 

Personer under 18 år med:

  • Manglende milt eller dysfunktion af milten
  • Organtransplantation
  • Cochlear-implantation
  • Stamcelletransplantation
  • Liquorlækage
  • Tidligere invasiv pneumokoksygdom
  • Immunsuppression (fx ved HIV-infektion eller lymfom).
  • Cyanotiske hjertesygdomme
  • Hjerteinsufficiens
  • Palliativ operation for hjertesygdom
  • Hæmodynamisk betydende residua efter hjerteoperation
  • Kronisk lungelidelse (fx cystisk fibrose)
  • Hypodynamisk respirationsinsufficiens
  • Nefrotisk syndrom
  • Immundefekter, ekslusiv agammaglobulinæmi og SCID (Svær Kombineret Immundefekt).

Personer på 18 år eller derover med:  

  • Manglende milt eller dysfunktion af milten
  • Organtransplantation
  • Cochlear-implantation
  • Stamcelletransplantation
  • Liquorlækage
  • Tidligere invasiv pneumokoksygdom
  • Immunsuppression (fx ved HIV-infektion eller lymfom).

Personer på 65 år eller derover med:  

  • Diabetes
  • Kronisk hjertesygdom
  • Kronisk lungesygdom
  • Kronisk nyresygdom
  • Kronisk leversygdom.

Alle personer over 60 år med KOL, kan få tilskud til vaccinen.

Gravide og ammende

Det er ikke muligt for gravide eller ammende at blive vaccineret på apoteket. Det skyldes, at vaccinen kun bør anvendes under graviditet og amning, når lægen vurderer at fordelen ved vaccination opvejer de mulige risici for fosteret/babyen. 

Vi henviser derfor til egen læge, hvis man ønsker vaccination mod pneumokokker.

Hvornår kan du ikke blive vaccineret

Hvis du er syg og har feber, udskydes vaccinationen til du er rask.

Hvis du tidligere har haft alvorlige bivirkninger ved vaccination mod pneumokokker eller har alvorlig allergi over for et eller flere af indholdsstofferne i vaccinen, kan du ikke blive vaccineret på apoteket. 

Bivirkninger

Det er almindeligt at opleve rødme, hævelse og ømhed på injektionsstedet. Derudover kan du opleve forbigående bivirkninger i form af utilpashed, som feber og hovedpine. Det er sjældent, at der opleves andre bivirkninger.

Scroll to Top