1. oktober 2026

Ingen har tid til influenza

Medicinsk vægttab

Opnå et sundere liv med medicinsk vægttab. Få støtte og vejledning af vores erfarne sundhedsfaglige advisors.

Se mere her 

Influenza rammer hvert år tusindvis af danskere

Influenza er en virusinfektion, som vender tilbage hver vinter. For de fleste raske voksne går sygdommen over igen, men den kan give flere dages høj feber, muskelømhed, hovedpine og udtalt træthed. Mange oplever, at det tager en til to uger, før de er helt på benene igen.

Selv om du ikke tilhører en risikogruppe, kan en influenzavaccination være en god måde at mindske risikoen for sygdom og samtidig være med til at beskytte familie, venner og kolleger mod smitte.

På mere end 240 apoteker i hele Danmark kan du nemt blive vaccineret mod influenza.

Hvorfor vælge influenzavaccination?

Vaccination reducerer risikoen for at blive syg med influenza og mindsker samtidig risikoen for at smitte andre.

Mange vælger at blive vaccineret fordi de:

  • ønsker at mindske risikoen for influenza
  • vil undgå sygedage på arbejde eller studie
  • ønsker at beskytte spædbørn, ældre familiemedlemmer eller personer med kronisk sygdom
  • gerne vil være bedst muligt beskyttet gennem influenzasæsonen.

Vaccinen tilpasses hvert år de influenzavirus, som forventes at cirkulere i den kommende sæson. Derfor anbefales vaccination hvert år.

Hvad er influenza?

Influenza skyldes influenzavirus og smitter let fra person til person gennem hoste, nys og tæt kontakt.

Typiske symptomer er:

  • høj feber
  • muskel- og ledsmerter
  • hovedpine
  • tør hoste
  • ondt i halsen
  • udtalt træthed.

De fleste bliver raske igen efter nogle dage til en uge, men træthed kan vare længere.

Hvem kan blive vaccineret?

På Apovac kan raske voksne og børn fra 9 år blive vaccineret mod influenza.

På udvalgte apoteker tilbyder certificerede børnevaccinatører også influenzavaccination til børn fra 3 år. For børn gælder følgende:

  • Børn fra 3 år til og med 8 år, som ikke tidligere er blevet vaccineret mod influenza, skal have to vaccinationer med mindst 4 ugers interval for at opnå den bedste beskyttelse.
  • Børn fra 3 år til og med 8 år, som tidligere har fået mindst én influenzavaccination, skal kun have én vaccination i den aktuelle sæson.

Hvis dit barn skal have to vaccinationer, er det en god idé at booke den første tid tidligt på sæsonen, så begge doser kan gives inden influenzaen for alvor begynder at cirkulere.

Er du fyldt 65 år eller tilhører en af Sundhedsstyrelsens risikogrupper, kan du være omfattet af det offentlige influenzavaccinationsprogram.

Hvornår bør man blive vaccineret?

Den bedste beskyttelse opnås, hvis du bliver vaccineret inden influenzasæsonen for alvor går i gang.

Det tager cirka 2-3 uger, før kroppen har dannet den bedste beskyttelse efter vaccination.

Da influenzavirus ændrer sig fra år til år, anbefales vaccination hver sæson.

Bivirkninger

De fleste oplever kun milde og forbigående bivirkninger. Bivirkningerne forsvinder som regel i løbet af få dage.

De hyppigste bivirkninger er:

  • ømhed ved indstiksstedet
  • rødme eller hævelse
  • let feber
  • hovedpine
  • muskelømhed
  • træthed.

Alvorlige bivirkninger er meget sjældne. Vaccinatøren informerer dig om bivirkninger, inden du bliver vaccineret.

Bliv vaccineret på dit lokale apotek

Når du bliver vaccineret på apoteket, får du mere end en vaccination. Du får en sundhedsfaglig oplevelse med fokus på kvalitet, tryghed og nærhed.

Vaccinationerne udføres af sundhedsfagligt uddannet apotekspersonale, som hver dag rådgiver om lægemidler, sygdom og forebyggelse. Alle vaccinatører har gennemført en certificeret vaccinationsuddannelse og vedligeholder løbende deres kompetencer.

Vaccinationerne gives på delegation fra læger i Medicals ApS, og der arbejdes efter faste kvalitetsprocedurer, som sikrer korrekt rådgivning, dokumentation og håndtering af vacciner.

Du kan nemt booke en tid, der passer dig – tæt på både hjem og arbejde.

Hvorfor vælge vaccination på apoteket?

Sundhedsfagligt uddannet apotekspersonale

Alle vaccinationer udføres af sundhedsfagligt uddannet apotekspersonale, som har gennemført en certificeret vaccinationsuddannelse og løbende vedligeholder deres kompetencer.

Vaccination på delegation fra læger

Vaccinationerne gives på delegation fra læger i Medicals ApS, hvilket sikrer høj faglig kvalitet og adgang til lægefaglig sparring ved behov.

Korrekt opbevaring af vacciner

Vacciner er temperaturfølsomme lægemidler. På apoteket opbevares de under kontrollerede forhold og håndteres efter gældende krav til kølekæde og lægemiddelkvalitet. Det er med til at sikre, at vaccinen bevarer sin kvalitet og effekt helt frem til vaccinationstidspunktet.

Dokumenterede kvalitetsprocedurer

Vi arbejder efter faste kvalitetsprocedurer og følger gældende lovgivning og myndighedernes retningslinjer. Det omfatter blandt andet korrekt dokumentation, sporbarhed og patientsikkerhed.

Mere end 240 apoteker i hele Danmark

Du kan blive vaccineret tæt på både hjem og arbejde – og samtidig støtte dit lokale apotek og det nære sundhedsvæsen.

Klar til influenzasæsonen?

Book din tid allerede i dag, så er du bedst muligt beskyttet, når influenzaen begynder at cirkulere.

Book tid til vaccination

Find et apotek nær dig, der tilbyder drop-in eller tidsbestilling.