Skal du ud og rejse, så læs mere på rejseapoteket.dk

Klausuleret tilskud

Såfremt du tilhører særlige risikogrupper kan du få klausuleret tilskud til vacciner mod lungebetændelse, helvedesild og RS-Virus.

Hvad betyder det for dig?

Klausuleret tilskud er en særlig form for tilskud, der gives til bestemte grupper af patienter, der opfylder særlige medicinske kriterier. Dette betyder, at du kun kan få tilskud til visse vacciner eller medicin, hvis du tilhører en gruppe, som har ekstra behov for beskyttelse eller behandling. Prisen på vaccinen afhænger af størrelsen på din CTR-saldo. 

Hvad kan du få i tilskud

Alle med dansk sundhedskort kan få tilskud til receptpligtig medicin, såfremt medicinen er tilskudsberettiget. Dit tilskud optjenes over en periode på ét år, som starter ved dit første køb af medicin med tilskud og følger ikke kalenderåret. I løbet af dette år stiger dit tilskud, jo mere tilskudsberettiget medicin du køber. Tilskuddet beregnes automatisk baseret på medicinens pris, og der er en øvre grænse for, hvor meget du skal betale på et år. Apotekskvitteringen viser, hvornår din tilskudsperiode slutter, samt hvor stort dit tilskud er og hvor meget du har købt for i perioden.

Ud over generelle tilskud kan du i visse tilfælde få klausuleret tilskud. Klausuleret tilskud gives kun til personer med specifikke sundhedsbehov, såsom særlige sygdomme eller risikofaktorer, som eksempelvis et nedsat immunforsvar eller tidligere organtransplantation. Lægen vurderer, om du opfylder betingelserne, og påfører “tilskud” på recepten, hvis du er berettiget. Dette sikrer, at du kan få reduceret pris på medicin eller vacciner, som normalt ikke dækkes af de generelle tilskud.

Hvilke vacciner tilbydes med klausuleret tilskud?

Pneumokokker (1)

Denne vaccine beskytter mod 23 typer af pneumokokbakterier, som kan forårsage alvorlige sygdomme som lungebetændelse, blodforgiftning og meningitis.

Grupper der kan få tilskud:

  • Alle personer på 65 år og derover

Visse andre risikogrupper kan opnå tilskud – se den fulde liste her

Pneumokokker (2)

Denne vaccine beskytter mod 20 typer af pneumokokbakterier, som kan forårsage alvorlige sygdomme som lungebetændelse, blodforgiftning og meningitis.

Grupper der kan få tilskud:

Personer ≥ 65 år med:  

  • Diabetes
  • Kronisk hjertesygdom
  • Kronisk lungesygdom
  • Kronisk nyresygdom
  • Kronisk leversygdom

Visse andre risikogrupper kan opnå tilskud – se den fulde liste her

RS-Virus

Denne vaccine beskytter mod RS-virus.

Grupper der kan få tilskud:

  • Personer over 60 år med KOL kan få tilskud til vaccinen

Helvedesild

Denne vaccine beskytter mod helvedesild.

Grupper der kan få tilskud:

  • Personer på 50 år og ældre diagnosticeret med og i behandling for reumatoid artritis

Opfylder du kravene?

Hvis du opfylder betingelserne for klausuleret tilskud, og ønsker at blive vacineret mod betaling på apoteket skal du følge disse trin:

  1. Bestil tid online for en lægekonsultation.
  2. Lægen ringer dig op til aftalt tid og vurderer, om du opfylder kriterierne for klausuleret tilskud.
  3. Hvis du er berettiget, vil lægen udstede en recept.
  4. Derefter kan du gå til et apotek tilknyttet Apovac og indløse din recept og blive vaccineret.

Priser og betaling:

  • 129 kr. dækker udstedelsen af recept og injektion og betales på apoteket.
  • Vaccinens pris afhænger af det klausulerede tilskud.

Fordele:

  • Let tilgængeligt: Nem bookingproces.
  • Effektivt: Hurtig tid og kun et fysisk besøg på apoteket.
  • Sikker opbevaring: Du slipper for at opbevare vaccinen selv.

Ulempe:

  • Selve injektionen er ikke dækket af det offentlige på apoteket, den betaler det offentlige hvis du vælger at blive vaccineret hos egen læge.

Book tid til læge konsultation

Scroll to Top